Sejl & Trim

Læs nedenfor pr. emne

 

 

d22

 

Hjem

Historie

Fartøjsfortegnelse

Galleri

Bådnyt's test

Sejl & trim

Rig

Blog

Facebook

Links, køb og salg m.v.

 

 

 

 
TRIM

 

 
Når der sejles kapsejlads er der nogen der altid vinder. Derfor vil jeg her gennemgå noget af det, man kan gøre for at optimere sin båd.

 

Først lidt om båden:
Tøm båden for ALT unødvendigt grej - dog skal du minimum have det om bord, der står i klassereglerne, hvis du sejler i klasseløb. Fjern søgelænderet og tape forpulpitten, så forsejlet ikke ødelægges på skarpe kanter. Hav aldrig en påhængsmotor på hækken - hvis den skal med, så stuv den i bunden af båden omkring mastefoden Her placeres også de sejl, der ikke benyttes samt gasternes IKKE overfyldte sejlertasker. Forkahyt samt kistebænkene agter skal være “tomme". Sikre dig at der ikke er vand indvendig i båden og udluft båden grundigt før en vigtig sejlads. 
TØM BÅDEN FOR ALT UNØDVENDIGT GREJ !

Gasternes placering har stor betydning. Når det blæser mellemluft, skal alle mand op på karmen og sidde tæt så langt fremme som muligt . Ikke noget med at kravle frem på sidedækket; men husk man må ikke “hænge”. Man hænger, hvis man falder bagover, hvis man ikke holder fast i noget med hænder og fødder.!!. Husk at i hård vind kan der komme nogle store søer. Brug godt sejlertøj.. I let luft skal man sidder fremme på kistebænkene evt. med en gast til læ. Det er vigtigt at båden sejles med lidt krængning til læ i let luft. ALDRIG TIL LUV. 
NÅR BÅDEN KRÆNGER SKAL ALLE SIDDE PÅ KARMEN; MEN UDEN AT HÆNGE !

Mastetrim:
Mastetoppen monteres med en Vindex sammen med en toplanterne. Alt andet overflødigt udstyr fjernes fra toppen af masten.

1. start med at slække alle wirerne undtagen forstaget.
2. Sæt forstaget fast i dækket så langt fremme som muligt. Hvis du sætter det i det hul som er nederst i prædikestolen virker det bedst (men det er måske ikke helt korrekt efter målereglerne - stagets forlængelse nedad må ikke gå forbi bådens stævn). Forstaget skal så være så langt, at masten læner sig en anelse agterud, men ikke for meget.
3. Sæt de øverste vant så masten ikke hælder til nogen af siderne. De øverste vant skal strammes lidt til, men ikke for hårdt.(Når du sejler på kryds vil det luv vant altid være stramt, og det læ vant må gerne "daske" en lille smule når der er god vind.)
4. Sæt de forreste undervant ret stramt. (men ikke mere end, at masten er lige når agterstaget er løst.)
5. sæt de agterste undervant, så de lige akkurat er stramme, når agterstaget er løst.(nu burde masten være lige dvs. uden krumninger af nogen art. (hvis masten hælder fremad bliver båden mere lægerig, hvis masten hælder for meget bagover bliver båden mere luvgerig).
6. Stram agterstaget godt til. (Nu vil masten krumme lidt bagover - det gør sejlet mere fladt og gøre sejlet lidt åbent øverst - så det kan "twiste lidt" dvs. kappen falder lidt mere udad for oven end nederst hvis du samtidig skyder storskødets skødepunkt på skødebroen lidt mod luv - og kickingstrappen ikke er alt for stram).

7. nu skulle du kunne sejle godt i det meste vejr ved at regulere på agterstaget - stramt i meget vind - mindre stramt i let vind osv. Hvis du lægger hovedet ved mastefoden og ser op mod toppen skal masten bue lidt, men mastetoppen må ikke falde mere end ca. 5 cm ud i forhold til punktet ved sallingshornene - masten er jo forholdsvis stiv, så den har ikke godt af for stort svaj.

I let luft skal der ikke hales for meget i agterstaget og specielt i let luft og sø må forstaget godt stå og fjedre i søen. Sejl IKKE for højt. Læ tickler i genuaen skal “trække” HELE tiden!! I øgende vind strammes agterstaget; men hvis kappen begynder at blafre, selv om storskødet er sat hårdt, skal agterstaget slækkes indtil kappen igen er rolig og trækker. Evt. efterstrammes de foreste undervanter for at agterstaget kan strammes mere. I hård vind kan man gøre båden mindre luvgerrig og bedre i balance ved at stramme forstaget(afkorte) op til 1 cm. Herved føres mastetoppen længere frem og undervanterne strammes automatisk og sikrer facon i storsejlet når agterstaget hives. På slør skal man slække agterstaget så mastetoppen kommer frem og forliget ikke står for stramt. Mærker på tovværket til agterstaget kan hjælpe med hurtigt at finde det rette trim.
JUSTER AGTERSTAGET EFTER VIND OG SØ !

Storsejlstrim:
Storsejlet sættes med faldet; men forliget skal ikke overstrammes. Evt.  justering kan senere ske med cunningham. Flynderen må ikke komme højere end mærket på masten. Hvis storsejlet har rynker langs forliget, kan dette rettes ved, at man løsner forligets tovværket ved halsbarmen - strækker sejlet ud så rynkerne er væk og hæfter tovværket igen. En sejlmager kan evt. gøre dette. Det kan dreje sig om op til 15 cm. På bommen justeres udhalet efter vindstyrken. Flad fod evt. med minireb i hårdt vejr - medens foden skal være med facon i let vind. Kickingstrappen sættes; men ikke så den “overtager” storskødets funktion. Kun på læns skal kickingen sikre at bommen holdes nede. Generelt skal bommen på kryds stå midtskibs. Det vil sige at skødevognen skal trækkes til luv i vendingerne. En lav skødebro ud for agterkanten af bommen mellem kistebænkene er at foretrække i stedet for skødevognen ved nedgangen. Så kan rorsmanden også bedre selv justere storskødet, og gasterne har bedre arbejdsplads. Ved meget let vind og sø skal bommen evt. trækkes en smule til luv for centerlinien men husk at slække storskødet samtidigt så ticklerne i storsejlets agterlig alle peger bagud. Omvendt - i hård vind og med problemer med at holde båden, skal skødevognen mod læ med hårdt sat storskøde så kappen trækker, men stadig så båden føles let at styre. Storskødet trimmes så anden øverste sejlpind er parallel med bådens centerlinien. Der skal være en tickler ud for hver sejlpind, som alle skal trimmes til at pege agterud. Hvis en tickler blafrer frem i læ, skal skødet slækkes lidt. Pas på ikke at hale storskødet for meget så kappen lukker, dette må kun udnyttes midlertidigt hvis der kræves ekstra højde pga. læ både, som er for tæt på. Husk at efterjustere storskødet, hvis agterstaget har været justeres. Haler man agterstaget åbner kappen, og storskødet skal måske hales lidt så alle ticklerne igen står agterud. Husk når agterstaget slækkes skal storskødet sikkert også slækkes. Cunninghamhalet skal ikke sættes ret hårdt. Kun ved gamle storsejl eller i hårdt vejr kan faconen trækkes fremad i sejlet ved at hale. Det gør normalt ikke noget at der er rynker langs med masten, når bare sejlet er halet i top.

En Drabant 22 skal IKKE rebes til kapsejlads. Med fok - og halet agterstag samt fladt trimmet storsejl, hvor kun pindene trækker og med alle mand bøffende til luv, kan man sejle båden i op til kuling. Herefter er der ingen som starter en kapsejlads. Lav et mærke på storsejlsfaldet og et tilsvarende på ruffet så man ved hvor sejlet normalt hales til. På læns skal kickingstrappen holde bommen ned når storskødet slækkes.
STORSEJLSBOMMEN MIDT I BÅDEN PÅ KRYDS ! 

Genuatrim:
Faldet skal ALDRIG være sat hårdere, end at man lige ser de små rynker ved løjerterne i forliget eller de lige forsvinder. Ved stigende vind kommer der rynker ved løjerterne. Man strammer så faldet lidt og checker efter en vending om faldspændingen stadig er som angivet. Ved mindre vind skal man huske igen at slække faldet så rynkerne ved løjerterne lige kan anes. Hvis ticklerne er meget svære at styre efter, kan det skyldes at faldet er sat for hårdt. Problemet opstår når forkurven trækkes for langt frem mod forliget. Pas på med at sætte faldet med slægt agterstag og herefter hiver hjem i agterstaget. Derved kan man overstrække forliget på genuaen hvilket kan ødelægge denne. Sæt således agterstaget før faldet sættes på kryds og vær opmærksom på, at forliget ikke strammes unødvendigt når man efterspænder agterstaget. 
MAN MÅ IKKE SEJLE MED FOR STRAMT FORLIG !

Ovenstående er for nyere forsejl. Hvis sejlene er gamle skal faldet sættes noget hårdere. Ved øget faldspænding trækkes det dybeste sted på sejlet fremad. Dette punkt SKAL ligge i den forreste trediedel i hård vind og næsten midt i sejlet i let vind. Skødeviseren skal stå, så ticklerne i genuaens forlig i top og bund bevæger sig på samme måde, når man langsomt forsøger at sejle for højt til vinden på kryds.. Alle tickler (luv og læ) skal generelt alle være rolige og pege agterud. De luv tickler må dog gerne være en smule "urolige" , (peger skråt opad) Hvis læ tickler er urolige sejler man for lavt til vinden. Hold FART og lad vær med at pine højde. 
MAN MÅ IKKE PINE HØJDE !

Fokketrim:
Erfaringsmæssigt ved DM sejler man med de flade genuaer op til 10sek/m. Problemet med Drabant 22 er, at man ikke skal skifte for tidligt til fok, da man ikke kan følge med genuaerne hvis vinden blot løjer en smule. Skift ALDRIG til fok på kryds. Skødeviseren på ruffet skal stå så bunden af fokken har en lille kurve. I hårdt vejr skal bunden næsten være flad. Fokkeskødet må ikke hales for meget så fokken lukker - så smider båden sig, og man mister fart uden at forbedre højden. Faldet må ikke strammes mere end rynkerne ved løjerterne lige forsvinder. For hårdt sat fald kan give for meget kurve fremme med urolige ticklers til følge. Man kan med held føre fokkeskødet til den modsatte side af båden. Herved kan skødet justeres til luv uden unødvendig krængning. 
BÅDEN SKAL ALTID SEJLES I BALANCE !

Spilersejlads:
Lav en spilerpose som kan hænge ved nedgangen. Spileren skal sættes og bjerges herfra. Båden skal monteres med barberhal som fæstes i dækket ud for topvanterne eller lige foran. Spilerstagen kan enten placeres i beslag på bommen, eller hvis man øger skinnen på forkanten af masten ned til mastefoden, så det er det muligt at sætte spilerbommen uden at have en mand på fordækket. Spilerskøderne skal være af kevlar og de skal begge være 14 m lange. Med knuder på enderne af skøderne vil disse ikke løbe ud af blokkene, og pga lænden af skøderne vil man aldrig komme i vanskeligheder under nedtagning af spileren. Spilerstagens højde justeres altid så den er i samme højde som læ skødbarm og så luv lig altid “falder ind” i top og bund samtidig. På trekantbane skal man ikke begynde at skifte til tyndere skøder; men et lille fif kan være at lægge læ skøde over enden af storsejlets bom, herved løftes læ skøde en del. Endeligt kan man investere i taperede skøder som er 4 mm. hvor de bindes i spileren og 8 mm i den anden ende. Luv skøde justeres altid så spilerstagen er vinkelret på Windexen i mastetoppen. Storsejlet slækkes altid godt ud med storskødet, og kickingstrappen sættes, så bommen holdes godt nede. Dette er meget vigtigt i hårdt vejr. Hvis der bliver for stort pres i storsejlet skal kickingen dog slækkes, for at mindske presset i storsejlets top. På agten for tværs kan man have genuaen oppe sammen med spileren; men på hård skæring eller plat læns er det tvivlsomt om det er en fordel også at sejle med genua og spiler samtidigt. På plat læns skal L23 sejles så plat som muligt; men aldrig med vinden helt fra agten. Ved let vind kan man med fordel skære en smule.

Spilersætning:
Hav ALTID forsejlet sat når spileren sættes eller tages ned. Undgå at sæt spileren på hård skæring. Fald en smule ved sætningen. Sæt spilerstagen med skøderne monteret. Check for en sikkerhed skyld igen, at alt er OK. En gast holder spileren i læen af genuaen og slipper den i takt med, at rorsmanden haler i luv skøde. Når spileren er op langs læ side af genuaen, begynder den anden gast at hale spileren i top. Først når spileren er i top, og luv skødebarm er halet, så spilerstagen er fri af forstaget, hales læ skøde, og spileren trækker. Herefter fintrimmes spileren. Når denne manøvre er trænet kan spileren sættes og trækker inden man har sejlet to bådslængder. Spileren skal trække så hurtigt som muligt - alt andet må vente.

Spilernedtagning:
Undgå at bjerge spileren på hård skæring. Evt. falder man lidt under nedtagningen for at sikre at spileren kommer ned i båden. En gast fanger læ skøde i læ af genua og storsejl og giver tydeligt tegn, når han har godt fat i skødet. Rorsmanden falder evt. en smule og luv skøde slækkes helt ud så spileren blafrer !. Gasten i læ kan nu trække spileren til sig. Det er vigtigt at luv skøde KUN slækkes helt ud når gasten har godt fast i læ skøde. Først når man er sikker på at situationen er under kontrol, slækkes spilerfaldet i takt med, at gasten til læ bjerger spileren direkte ned i spilerposen, som hænger i nedgangen. Spilerstagen bjerges herefter. Hvis spileren senere skal sættes i samme side, kan skøderne blive på spileren. Hvis spileren skal sættes næste gang i modsat side, afmonteres skøder og fald og trækkes samlet rundt om forstaget til modsatte side, hvor de igen sættes fast til spileren. Ved at mærke enderne af skøderne med samme farve som barmene, vil det forhindre at spileren sættes snoet.

Problemer ved spilersejlads:
Hvis spileren er urolig så check at spileren er halet helt i top. Ved urolig sø kan man på distancesejlads med held rigge et spilerbomnedhal til. Ved stigende vind og på plat læns skal begge barberhal hales helt i bund så der er mere styr på spileren. Skærer båden op mod luv så roret mister kontrollen, skal man KUN slække læ spilerskøde. Man må ALDRIG slække ud i luv skøde hvis båden skærer op til luv. Hvis båden i hård vind begynder at pendle fra side til side, skal man checke at kickingen til storsejlet er sat så sejlet er HELT fladt. Ligeledes skal man skære en lille smule mere for at sikre, at båden ikke kæntrer til luv. Kør evt. spileren om bag storsejl og fok for at nedsætte vindpresset på spileren. At spileren pendler fra side til side er et tegn på, at den ikke kan komme af med vinden. Følgende er ikke for at skræmme de kære sejlere; men en advarsel: Hvis båden pendler og ender med at vælte til luv er man i store problemer... duk hovedet og hold godt fast. Når båden krænger til luv vil spilerstagen gå ned i vandet - båden bremses og storsejlsbommen kommer med et brag til luv og vandet kommer væltende ind over luv karm. Alle som stadig er om bord står i vand til lige under knæene. Alt løst grej er skyllet overbord. En ekstra sikkerhed er at sejle med pladen monteret i nedgangen; men normalt vil Drabant 22 nu ligger VANDRET uden der derved kommer vand ned i båden. Nu kræver det at ALLE holder hovedet koldt. Hvis båden ikke vil rejse sig op pga for meget vind i spileren holder den nede, skal man slække SPILERFALDET helt ud. Husk at have knuder i enden af faldet så det ikke trækkes ud af masten. Båden begynder nu at rejse sig op igen. Check at læ skøde er trukket så spileren er i læ af storsejl og forsejl. Så snart båden er ved at rette sig op, skal rorsmanden presse enden af båden op mod vinden ved nogle hårde ryk i roret - storsejlet bommes tilbage og vinden kommer igen fra luv side. Nu kan man håbe på at vinden løjer så meget, at spileren kan trækkes i top igen, hvis ikke kan den tages ned i læ af de øvrige sejl. Man må IKKE slække skøder og fald samtidigt så vil spileren bare stå og trække ude i læen. Det er ikke for at skræmme nogen; men kun mine personlige erfaringer, som siger mig, at man ikke skal gå i panik - båden flyder relativt “højt” og riggen skal nok holde. HUSK - UNDGÅ at kæntre til luv ved IKKE at sejle for plat (lavt) i hårdt vejr; men skær en smule især i pustene. Hellere skære op til luv end vælte til luv. I hårdt vejr på læns skal besætningen holde sig lavt i båden og rorsmanden skal have en fornemmelse af at han sejler båden ind under spileren. På hård skæring skal besætningen være bagude og til luv.
HAL IKKE SPILEREN FOR MEGET TIL LUV OG SKÆR EN SMULE I HÅRDT VEJR !